Tag til Europas skimekka, Val Thorens

5461943075_18b37c9509_b_val-thorens

Val Thorens ligger på 2300 meters højde og gør dermed skistationen til den højeste beliggende af sin slags i Frankrig. Herfra kan man tage skilifter til endnu højere liggende skipister. En af dem er Les Trois Vallées.

Skiområdet er et af de største sammenhængende i verden. Her har du adgang til 185 skilifte og 600 km behandlede pister, der giver god mulighed for mange gode skioplevelser.

Skiområdet giver dig adgang til to slags skipas. Dette er et af de mange fordele ved netop at vælge dette område. Du kan nemlig vælge et skipas udelukkende til Val Thorens, eller et skipas til hele skiområdet Les Trois Vallées. De, der vælger sidste mulighed er oftest de øvede skiløbere, der vil ud på længere ture. Det anbefales i øvrigt, at man bestiller disse skipas hjemmefra, det er nemlig billigere.

 

Val Thorens by

Det er i høj grad i den centrale del, der er liv. Det er her busholdepladsen er og et overdækket center med diverse butikker, restauranter og barer. I den øvre del af Val Thorens, som er placeret 700-800 meter over centrum, er alle hoteller og lejligheder. Også her kan du købe dig til mad og drikke.

Området hedder Quartier de Balcons og tilbyder nogle af de bedste og nyeste lejligheder i Val Thorens. De typiske lejligheder er større lejligheder, som er ideelle til familier eller større grupper. Du kan finde lejligheder med plads til op til 20 personer.

Europas skimekka Val Thorens, er altså for dig, der ønsker at bruge meget tid på ski og ikke vil gå på kompromis med de muligheder, du har adgang til på ski. Val Thorens er for dig, der vil udfordres, men også vil nyde tilværelsen med en øl i hånden på en lokal bar og nyde livet.

 

Billede: ThankThePhotons

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *